mandag den 9. februar 2009

Ting 22

Jeg har glædet mig rigtig meget til at komme hertil, så det var med begejstring at jeg gik igang med wikipedia. Ikke så meget for at udforske den, det sprang jeg over, jeg kender Wikipedia rigtig godt og synes den er et fantastisk redskab. Det som jeg gik igang med, var at redigere en artikel.

Det var sjovt at lære Wikipedia at kende indefra. Det gav mig selvfølgelig også den her følelse - endnu en gang - kan man stole på det man finder? Nu har jeg skrevet en lille miniartikel, et par linier indtil videre, der bør ikke være fejl i den, men man kan jo aldrig vide, det er jo mig der har skrevet den ;-)

Og, måske vil jeg arbejde lidt videre med dette derhjemme, bare for sjov... Iøvrigt kan den lille artikel (som måske får lidt mere indhold) ses her (læg mærke til links til andre sprog, links til andre kategorier, links til googlemaps m.v. Lidt stolt over at have lavet dette har man vel lov at være ;-) Billedet er også mit eget...)

Og så en lille sjov ting som jeg oplevede hjemme. Jeg skrev lidt mere på artiklen og der gik ikke lang tid, inden der havde været en robot på besøg og tilføjet links til sider om samme emne på andre sprog og et par rigtige mennesker var også lige forbi og tilføje et link og rette en slåfejl. Måske dette vil føre mig til at skrive en ekstra artikel, bare for sjov, men så heller ikke mere... (tror jeg)

Ingen kommentarer: